Hjemve!

Idag er det en måned og to dage siden jeg kom tilbage fra paradis. Jeg føler mig lidt som Eva der er blevet taget i, at spise af slangens æble og er blevet forvist fra Paradis (og nej jeg er egentlig ikke kristen) og nu står i den hårde, grå verden – virkeligheden.

Jeg må indrømme, at jo – det er da rart, at være hjemme i sin egen seng igen, at kunne putte sig under en varm dyne i en blød seng. At kunne ligge i sin seng en hel dag os få firkantede øjne af, at se serier, spise god mad, der ikke føles proppet med olie -og som ikke indeholder ris. Kunne sove længe uden lyden af en ventilator der suser rundt og lyder som en kæmpe aggressiv bisværm , uden at vågne af følelsen af, at min seng ligeså godt kunne ha’ være en pool (sorry, men man sveder altså, når der er 45 grader udenfor)! Uden at vågne fuldkommen viklet ind i mit myggenet, for at opdage, at jeg ligeså godt kunne ha’ sovet uden, da der er mindst 10 nye myggestil på min krop – men så er det, jeg kigger ud af vinduet og opdager, at det er ved at blive mørkt uden for -og klokken kun er på vej til fire om eftermiddagen. Jeg åbner døren i mit lille anneks og bevæger mig uden for -for at opdage, at det ikke kun er ved, at blive mørkt, men at regnen siler ned. Jeg skutter mig, går ind på mit anneks igen, hopper i tre store uldne sweatere, går ud igen og går de tre meter hen til hovedhuset. Jeg går indenfor og bliver mødt af endeløs stilhed -ikke af 40 smilene, tømmermands ramte, svedige unge mennesker, der sidder og småsludre i bikini og badeshorts. Uden lyden af bølger der skvulper ind over brændingen -og det eneste der måske kan minde om vinden der suser i palmernes blade, er bilerne der travlt kører afsted, som myrere i en myretue på vejen et par kilometer borte.

Jo, jeg må hellere indrømme det: Jeg har hjemve! Jeg savner Zanzibar -og Zanzibar Højskolen.
Solen, vandet, befolkningen, kulturen,  naturen, Paje By Night, Jambo Bar, Stonetown ja selv dalla dalla turene og alle de larmende ventilatorer og sidst men ikke mindst savner jeg smilene og menneskerne der konstant omgav mig. De mennesker der har været med til, at gøre efteråret 2011 fuldkommen uforglemmeligt! Uden dem ville alle de fantastiske oplevelser umuligt ha’ været de samme! – også stopper jeg her, før det bliver for sukkersødt!  Må indrømme, at jeg misunder dem der er så heldige,at skulle afsted på februar holdet. Jeg misunder dem det de skal til, at opleve. Jeg misunder dem, at de skal bo i min utætte, varme, illelugtende bongalow. Jeg misunder dem de sommerfugle deres mave forhåbentligt er ved, at briste med! Jeg misunder dem den udvikling de skal til, at gennemgå! Jeg misunder dem de danse de har i vente, med bare tæer i hvidt sand og fuldmånen som eneste belysning mens afrikanske rytmer dunker i baggrunden! Jeg misunder dem alt det, som nu hos mig, føles som en sær uvirkelig drøm!
Selvom jeg er tilbage i trygge rammer, på landet, hos min mor og far og mine dyr -og har været her i en måned, så har jeg en ufattelig udlængsel..  Jeg har hjemve!

Hej allesammen. Saa blev…

Hej allesammen.
Saa blev det endelig tid til, at faa skrevet mit sidste blogindlaeg fra afrika!
Her er alt stadig fint, selvom det dog kan maerkes, at vi snart skal hjem. Vi har haft de sidste undervisningstimer, afslutningsfest/ galla, taskerne er saa smaat begyndt, at blive proppet og hjemrejsen haster sig med alt for hastige skridt (den foerste rejser desvaerre allerede idag).
Saa lige nu gaar opholdet ud paa. at folk ligger paa stranden og suger det sidste sol til sig (jeps, vi ligner allesammen en flok krebs), gaar de sidste ture ned i byen, eller bare chiller og nyder hinanden og livet! i aften staar den paa julefrokost, alla Zanzibar og i morgen, staar den paa, gud forbyde det, rengoering, pakning og aftenhygge (halvdelen af skolen, rejser paa onsdag). Onsdag staar den derfor paa en fandens (undskyld) masse taare, triste ansigter og et sidste besoeg paa jambo bar, foer resten af os vender naesen mod koldere himmelstroeg. MEGET surrrealistisk!
Ellers er der ikke sket saa meget siden sidst.. eller naah jo. jeg har jo vaeret paa rejseuge i uganda, hvilket var en fantastisk rejse, fyldt med smil, latter, utrolig god mad, kultur, vilde oplevelser og super smuk natur!
I Uganda, er menneskerne saa soede, venlige og meget imoedekommende , enda i forhold til det tanzanianske – og zanzibarianske folk – og det siger en hel del!
- jeg har vaeret inde i huse, kirker, moskeer osv. Jeg har koert kampala (hovedstaden) tynd paa bodaboda’er (som er en motercykel taxi) – sorry mor. Jeg har riverraftet paa nilen(hvilket aldrig kal ske i mit liv igen, det var da det vaerste nogensinde!!!) og jeg har vaeret paa safari, i de smukkeste omgivelser ved Murchison Falls nationalpark! Hvor jeg baade har set hundrede vis af giraffer, loever osv. paa en lidt anden maade end i tanzania, da uganda er firs gange mere frodigt! samme sted var vi paa flodsafari paa nilen, hvor vi var taet paa en kaempe krokodille (4-5 meter), set flodheste der har ligget og daset i vandkanten, og elefanter der har leget yndefuldt i samma vandkant! Vi har staaet paa kanten af verdenskraftigeste vandfald (og vaeret lykkelige over, at det ikke var det vi skulle rafte) og sovet til lydende af tusind fugle og chikaders sang, med lyden af torden i det fjerne og grynten fra de vortesvin og flodheste, der luntede omkring vores telte i lejren (har staaet fire meter fra en fuldvoksen flodhest!) – ikke det sted man har lyst til, at staa op for, at tisse om natten
- ellers har vi for det meste bare hygget og grint!! – Chimpanser og gorillaer blev det desvaerre ikke til i denne omgang, men det er noget af det der staar oeverst paa listen, til mit naeste Uganda besoeg
- det var en meget hurtig opsumering, af min Uganda tur, og livet her paa skolen, men jeg bliver noed til, at smutte, da der staar en taske der skal proppes, og toej der skal sorteres i + at der er computer koe! og de sidste dage der skal nydes!
skoert hvor staerkt fire maaneder kan gaa, naar man har det fantastisk!
men jeg maa indroemme, at jeg glader mig til, at se jer alle, selvom jeg ved, at ligesaa snart jeg staar i danmark, blaafrossen og kold, vil jeg droemme mig tilbage til zanzibar.

haaber i alle har det fantastisk!
De bedste hilsner – og vi ses paa torsdag, fra Liva!

the circle of life. part II

saa fik jeg computeren igen!
her er pt. meget stille paa skolen – det er gaaet op for folk, at vi ”kun” har en maaned tilbage her paa ”paradise island” (hvoraf to uger er rejse uger), saa mange er paa ture rundt omkring paa oen, for at opleve og indsnuse hver en lille faert af zanzibar. dem der ikke er dette ligger enten tilbage her paa skolen med lidt hovedpine (vi havde afrika tema fest igaar), er ude at dykke og et par enkelte er allerede taget afsted ind mod fastlandet. udenfor regner det og det er omkring 30 grader (saa det foeles  jo naermest koeligt), skoent!
undertegnede hoere vidst lidt med til hovedpinegruppen + at jeg jo skal til, at pakke saa jeg er klar til at drage afsted mod nye eventyrer imorgen (mere om det senere).

naa, for at vende tilbage til grunden til jeg egentlig sidder og skriver her, nemlig adventure turen.
Efter vi havde vaeret i massai’landsbyen, blev vi beskidte og traette koert tilbage mod Arusha, hvor vi blev placeret paa et sted der hedder ”Snake Farm” som er saadan et backpacker overnatningssted, hvor du kan slaa dit telt op og sove for natten. Udover dette, var det ogsaa et sted hvor en masse vilde dyr (hovedsageligt slanger og krokodiller) bliver plejet, hvis de har vaeret kommet tilskade .. ogsaa var den stoerste bygning nok baren, som bar’ praeg af at have huset mange mange forskellige mennesker i mange aar, dvs. der hang t-shirts og fotos over det hele, med tags og underskrifter for folk, der slidte har drukket en fyraftens oel i parken.
super hyggeligt! da vi havde lagt vores baggage her, blev min gruppe koert ud til ”Rift Valley” som er en dal, der straekker sig fra turkiet og hele vejen til tanzania, den er saa stor, at den kan ses fra maanen – det siger rygtet i hvert fald! her spiste vi frokost (muggent toastbroed, peanutbutter og ananas) foer vi begav os ud paa endnu en walking safari, hvor vi igennem traskede igennem 4 centimeter af stoev, kaempede os igennem akacitraernes naale (og fik rifter over det hele), gled ned af stenede bjergskraaninger og svedte som ti vilde heste.. super haardt og sindsygt smukt! – af dyr saa vi zebraer, diverse antiloper, bavianer, geder og sporende af en giraf og en leopard.. desvaerre saa vi ingen af disse to!
Efter gaa turen, blev vi samlet op af vores skoenne chauffoer, som koerte os tilbage til snake park, hvor vi skulle bade i en hjemmebygget bruser, foer vi overrasket blev moedt af de andre grupper – som alle havde tusindvis af forskellige oplevelser og dele – det blev en lang og hyggeligt aften!

naeste morgen, valgte nogle af os, at tage paa vandretur.
her vandrede/ klatrede/ slaebte vi os op af Mount Meru (afrikas naeststoerste bjerg) igennem forskellig artede landbrug (hovedsageligt majs og kaffe) til vi kom til en smuk og meget frodig regnskovsdal, hvor vi fulgte en lille flods vej over sten og ufremkommelige tuneller, hvor jeg er sikker paa kun slanger og edderkopper kan komme frem, indtil vi blev moedt af en brusen og nest efter synet af et 40 meter hoejt vandfald!! her foppede vi  i badetoejet og fik vasket gaaturens sved af, i vandfallets iskolde og meget haarde straaler! Virkelig en fantastisk foelelse!!! herefter vandrede vi den lange vej ned af bjerget, hvorefter vi tog tilbage til vores camp, for at hvile og samle kraefter til naeste dags lange koeretur til Dar Es Salaam (12 timer) - og herefter faergeturen hjem til Zanzibar.

Adventure turen, var 12 dage fyldt med spaending, hygge, haarde gaature, smuk og vild natur, traette foedder, stoev, graenser der skulle rykkes, vilde dyr og oplevelser der aldrig vil kunne erstattes – alt dette sammen med de mest fantastiske mennesker, som er blevet en del af mit liv hernede paa hoejskolen!

Ellers er der ikke saa meget herfra. Som skrevet tidligere, har vi saakaldt ”rejse uge” de naeste fjorten dage, som giver os mulighed for, at komme ud og opleve mere af Afrika, i det tempo som nu passer os. En del har valgt, at de skal bestige Kilimanjaro, mens andre skal paa baadtur, hvor de sejler rundt i seks dage, dykker og nyder livet, andre tager til Sydafrika, Kenya eller som jeg til Uganda – et par stykker bliver ogsaa her paa oeen og slapper af.
men ja, som skrevet smutter jeg til Uganda – og det goer jeg imorgen!
I Uganda er planen og tage det ”pole pole” (roligt roligt paa swahili), jeg har to ting jeg bare SKAL, saasom river rafting og safari paa hesteryg. Ellers skal der bare slappes af. Jeg kommer til, at ha’ base i Kampala, som er Ugandas hovedstad – og som skulle vaere en super fed by, fyldt af kultur, billig og go mad og forholdsvis fred i forhold til hvordan mange afrikanske hovedstader ellers er. Maaske kommer der flere ting til mit program – der er i hvertfald nok at se – Uganda er kendt for sin fantastiske natur og et godt dyreliv, som bl.a. indeholder gorillaer og chimpanser. Ogsaa er der jo Victoria sooen, som Nilen ebber ud i – saa det giver ogsaa nogle muligheder!
- jeg glaeder mig til, at fortaelle jer om det naar, jeg kommer tilbage til Zanzibar naeste soendag (d. 27), hvis altsaa jeg faar tid, naar jeg er tilbage er der jo kun to uger tilbage af mit ophold her! – ogsaa er der jo ikke lang tid til, at jeg igen er hjemme i kolde Danmark. Helt underligt, at taenke paa, at i vader rundt i store jakker og klapre taender, mens dresscoden her er bikini!

Naa, det kan vi tids nok snakke om!
- haaber i har det godt!

de bedste hilsner og varme tanker herfra!

the circle of life. part I

Hej allesammen!
saa blev det endelig tid til, at faa skrevet lidt her paa bloggen – jeg undskylder, at der er gaaet saa lang tid siden sidst, men tiden har vaeret gaaet saa staerkt, og her er noget at lave konstant..
Naa, men i hvert fald er jeg nu hjemme, paa skolen, igen efter, at ha’ haft 12 helt igennem uforglemmelige –og fantastiske dage inde paa det Tanzanianske fastland.

Turen startede rigtigt tirsdag den 18. (tror jeg), hvor vi efter en lang nat (overnattende paa en lokal faerge, i mindst 80 graders varme) blev inddelt i to store hold. Herefter blev  taetpakket paa en bus, som skulle koere os til en ukendt distination – her vil jeg lige indskyde, at tanzanianske busser nok ikke burde reklamere med meget benplads og gode toiletforhold – for ingen af delene var her, at finde!!
Otte timer, en tissepause og en meget meget smuk bustur senere, blev vi sat af bussen i Lushoto, som er den stoerste by der er at finde i Eastern Arch (ogsaa kendt som Usambara) Mountains.
Her skiltes de to grupper saa, og min gruppe (ANTILOPERNE)  fik saa lov til, at gaa paa oplevelse paa det lokale marked, hvor vi for firs tusind shillings (30 kroner) skulle handle ind og lave to maaltider for – vi brugte nok hoejest tredivetusind..  Da moerket stod paa hoppede vi under myggenettene paa hotellet og sov tungt..
De foelgene tre dage, gik herefter paa, at hike i de helt ubeskriveligt smukke natur scenerier som bjergene har, at byde paa! Dvs. At vi er vandret igennem alt fra toere marker, hvor stoeven stod om oerene paa os, regnskov –hvor fugtigheden har klistret vores klamme shorts fast til vores ben og aberne hoppede omkring oerene paa os, mens smaa sjove kameleoner proevede, at gemme sig i de alt for groenne bregner og lianer, som Tarzan godt lige kunne ha’ taget sig en svingtur og sidst men ikke mindst, vandrede vi igennen granskov der naesten fik mig overbevist om, at jeg ligesaa godt kunne ha’ vandret rundt i sverige..
Paa de tre dage, fik vi ogsaa proevet, at overnatte paa et nonnekloster, et par telte og i et menigheds hostel (ja det findes faktisk). Nonneklosteret var en kaempe oplevelse,  jeg havde utrolit mange gange lyst til at bryde ud i ’’THE HIIIIILLS ARE ALIVE….’’ og jeg forstaar godt der er nogle der vaelger den vej – det er sjaelendt jeg har foelt saa meget ro i sindet og jeg var der bare en aften + nat.. meget skoert! Ogsaa er det nok noget af det smukkeste i verden, at blive vaekket af 30 nonners staerke, men samtidig skroebelige sang (jeg har aldrig haft saa mange kuldegysninger tror jeg)..

Anyway.. Vi blev paa dag fire, efter 40 kilometers haard bjergvandring og fire naetters tung, men kort soevn, vaekket klokken to om natten og smidt paa en LOKAL bus (hvis du har laest om dalla dalla turene, ved du godt hvorfor jeg skriver lokal med stort )–igen mod en hemmelig distination.  
Vi blev igen, efter tre timers koersel, hvor vi havde en ged med i bagage rummet, og hoens under saederne, blev vi sat af i Loshoto, hvorfra vi blev samlet med den anden gruppe, og sammen tog vi saa en bus, ned af bjergene – hvor vi endte i Arusha, som er den naest stoerste by i Tanzania – og byen man tager paa safari fra!!!

I Arusha, blev vi inddelt i mindre grupper (seks – otte personer), og fik tildelt en Jeep, hvorefter vi tog paa en bar og drak et par fyraftens oellere..
Saa igen, efter alt for faa timers soevn, skulle vi igen alt for tidligt op, og koere mod en ny ukendt distination – dog ikke ukendt saa laenge, da vi i bilerne hver morgen fik et brev, med en ny distination osv.. Den foerste morgen fik vi i min gruppe at vide, vi skulle paa safari i Lake Manyara, som er en kaempe national park, som hovedsageligt bestaar af… TADAAA.. en stor soe
Hvis i kender mig, ved i at jeg er, paent sagt, lidt glad for dyr og hvis i kender mig rigtig godt, ved i, at jeg som lille sled ’’Loevernes Konge’’ filmen op, saa derfor blev jeg selvfoelgelig glad over dagens ’’opgave’’ .. Og jeg maa sige, at Lake Manyara da ogsaa levede op til forventningerne! Her saa vi baade flodheste, giraffer, diverse antiloper og gazeller, elefanter, gnuer, zebraer, flamingoer, en masse masse aber og sidst men ikke mindst; den sjaeldne klatrerne traeloeve..saa det er jo meget godt!
Den stoerste oplevelse var dog nok, at vi var saa taet paa elefanterne, at hvis jeg havde taget haanden ud af vinduet i jeepen, havde jeg kunne roere en – ret saa vildt!!!
Om aftenen stod den paa baalhygge og snak i vores safari camp (telte)
Paa anden dagen skulle vi igen paa safari til NgoroNgoro Krateret, som er et kaempe krater, af en –om muligt, endnu stoerre vulkan! Ngoro er en national park, men samtidig ogsaa et reservat – og et af de faa steder Massai folket, kan have lov til at passe deres levemaade i fred.. Derfor saa vi foruden, boefler, loever, naesehorn, flodheste, alt for mange zebraer, elefanter, en enkelt geopard osv (og ja min ’’loevernes konge’’ droem er endelig gaaet i opfyldelse – og ja, jeg sang ’’Circle of Life’’ saa mange gange, at jeg tror min gruppe overvejede, at kaste mig ud til loeverne et par gange ) – men foruden det, saa vi en masse geder, aesler og koer, som er massai’ernes levebroed –og selvfoelgelig saa vi ogsaa en masse massai’er  

Naeste dag skulle min gruppe saa ud og overnatte i –og opleve en Massai landsby (!)
Vi blev koert i to timer, af den mest bumlede vej, jeg nogensinde har oplevet, til vi var ude i hvad man helt absolut kan kalde ’’the middle of nowhere’’ ..
Da vi stod af bilen, blev vi ramt af det toerreste syn jeg nogensine har oplevet! Der var ingenting der paa nogenmaade saa bare lidt groent og frodigt ud, akacietraerne stod tornede og ugaestfrit og kastede krumme skygger paa den stoevede savanne, som et par aesler langt vaek gik og nippede smaa indtorrede graesdtumper af, mens store stoevfyldte skypumper lavede underlige runde formationer og midt i dette laa der en lille massai landsby og blomstrede.. Skoert og fascinerende at taenke paa, flere tusind mennesker vaelger, at leve, af alle steder midt i noget der kunne ha’ vaeret forstaden til sahara!
Naa, men foruden underlige boligforhold, er massai folket, virkelig fascinerende! Det er kvinderne der laver alt = bygger huse, laver mad, passer boern, henter vand (naermeste vandhul er oftest mindst 5 kilometer vaek), laver smykker osv, men det eneste maendene laver er at slappe af og holde oeje med dyrene. Foruden dette sover maendene ogsaa alene i et stort rum, mens kvinden og boernene sover i det samme, knapt saa store rum. Og jeg kan blive ved i den dur.. Skoert og uhyggeligt, at saa mange kvinder finder sig i, at vaere saa underkastede, men traditioner er vel ikke saa nemme at lave om paa!
I massaibyen, kom vi paa walking safari (gik ud paa sletten og saa lidt dyr ogsaa kaldet zebraer), kvalte og slagtede en ged, paa den mest inhumane maade jeg nogensinde har set (hvis ikke jeg havde vaeret vegetar foer, ville jeg i hvert fald vaere det nu) og sad om baal og saa paa den mest utrolige stjernehimmel jeg nogensinde har set, mens den eneste lyd man kunne hoere var koerne der muh’ede og flammernes hyggelige knitren fra baalet – og en hyaene der griner et sted ude i moerket.. Sa vildt..

Jeg bliver desvaerre noed til, at stoppe med at skrive for nu, da maden kalder (det er onsdag, saa den staar paa elevmad, som absolut er at foretraekke fremfor vores daglige mad, saa jeg vil gerne et godt stykke op i madkoen). Jeg er ked af, at matte stoppe saa braet og jeg vil proeve paa at faa endnu en computertid imorgen, saa i kan laese resten af hvad adventureturen gik ud paa..

Haaber i hygger jer hjemme i Danmark!

ps. jeg er ked af, der ikke er billeder i min blog, men computeren hernede finder det lidt svaert, at skulle uploade herinde.. im sorry!

en alternativ bustur

hej alle sammen

paa mandag d. 17/ 10 -11 smutter jeg -og resten af den kjaere skole lige en to ugers tid til fastlandet, hvor vi skal paa ”adventure tur”.. jeg ville hjertens gerne fortaelle jer, hvad den gaar ud paa, men det er mig desvaerre umuligt, da den for os elever er hemmelig.. saa det maa i vente med, at hoere om til jeg kommer ”hjem” her til skolen, igen.. bare lige til jeres update, hvis i nu taenker, at det er underligt, i ikke hoere fra mig..

ellers er alt her paa Zanzibar Hoejskolen fjong – jeg er stadig super glad for, at vaere her – nyder menneskerne, naturen, kulturen og alt hvad der hertil hoere. Stonetown er ved, at blive et sted jeg tager ind en- to gange om ugen og drikker lidt kaffe og shopper lidt (efter jeres julegaver selvfoelgelig), moeder nye mennesker og indsnuser en god portion af den Zanzibarianske kultur.
Da skolen ligger paa den anden side af oen, er det ikke saadan lige, at ta’ et par gode vandre stoevler paa og gaa til Stonetown – nej, for, at komme til ”Stoney” skal man enten med skolens taxa ordning – eller med en lokal ”Dalla Dalla” (som er en slags bus, med aabne sider og tag, hvor der er baenke langs vaeggene og hvor bagagen, oftest, bliver transporteret paa taget).
De fleste af os, inklusive undertegnede, foretraekker ”Dalla’en” da det baade er billigst – og mest afrikansk.
Det foregaar saaledes; (jeg er ked af, at bruge semikolon konstant, men kolon virker ikke paa denne computer..) Man stiller sig ned paa hovedvejen i Paje by, og venter til ”Dalla’en” kommer trillende ned af vejen, saa prejer man den, den stopper og man kravler klodset op i den, orienterer sig om hvor man skal forsoege, at mase sin bagdel ned; om det skal vaere mellem de to tilsloerede kvinder, med de stirrende boern paa skoeddet – eller om man skal forsoege, at skrue sig ned, i hjoernet, ved siden af ham manden med kyllingerne i bur, for der er der mulighed for, at man kan hvile sine ben oven paa det tv, der ikke var plads til oppe paa taget, fordi der da ogsaa lige skulle transporteres palmeblade med til byen.. Man beslutter sig for, at saette sig mellem kvinderne.. ”Dalla’en” saetter i bevaegelse.. Bussen koerer alt for hurtigt, til den naeste landsby, hvor ham manden med kyllingerne hopper af, straks for, at blive afloest af tre nye personer der alle har noget de skal ha’ med sig, saledes at der ikke er plads til flere (”dalla’ens” kapacitet er til 14 pax.. men der er 28) – faktisk er der saa mange, at ni af de lidt yngre maend har haegtet sig bag paa bagklappen, der nok er halvanden meter bred.. Man sveder, for selvom ”dalla’en” er aaben, og der kommer luft ind konstant, saa er der 35 grader uden for, og man sidder virkelig taet.. Naar man saa endelig er fremme, kunne ens balder ligesaa godt vaere lavet, af sten og ens ryg foeles bare en aaaanelse stiv, for vejene er, maaske ikke lige blevet lappet, inden for de sidste par aar(!), men naar man har gaaet rundt i ”stoney’s” hyggelige, krydderiduftene gader i et par minutter, og slynget hilsner som ”jambo” og ”mambo” ud til naesten alle, man moeder paa sin vej, er det hele glemt..
Det er nok noget der skal opleves, men det er virkelig hyggeligt, fedt og sjovt + man foeler sig lidt mere afrikansk, naar man vaelger ”dalla’en”

Udover, at vaere i Stoney, og gaa i skole, har jeg i denne uge, vaeret ude paa oen ”prison island”, som er kendt for sine kaempe landskildpadder. Oen hedder som den hedder, fordi den i sin tid (den koloniale tid) blev brugt som faengsel, naar faengslet inde i stonetown, var for proppet.. eller det paastod vores guide i hvert fald, selvom der paa skiltene paa oen stod, at den aldrig var blevet brugt.. men som i sikkert ved;  alting smager bedre, med lidt krydderier..
naa, men vi blev sejlet ud fra stonetowns havn, til oen, hvor vi foerst blev vist rundt i faengslet (eller hvad det nu er), og hvor vi herefter var inde og se, fodre og roere skildpadderne… som var ret saa.. lad mig bare sige STORE.. – og nok noget, af det jeg nogensinde kommer taettest paa, der er lidt dinosaur agtigt.. den storste skildpadde, var omkring 185 aar gammel, og havde en kaempe bule i skjolet, fordi den engang, vidst nok, havde faaet en kaempe kokos palme ned over sig.. og den kravlede frisk og frejdigt (eller hvad skildpadder nu goer) rundt, og saa ud som om den havde det ganske fint.. – SEJT!
sindsygt fascinerende, men det var saa ogsaa det.. bagefter tog vi ud og snorklede og kiggede lidt paa koraller, hvilket var flot som altid..
da vi havde plasket lidt rundt, begyndte det pludselig, at styrt regne.. lige pt. er det ”lille regntid” her paa Zanzibar.. dvs. at vi engang i mellem, faar nogle ordentlige monsun skyldere, foer her om en uges tid bliver ”rigtigt” varmt (hvad det saa end vil sige)….
naa, men vi kom op i baaden, og sejlede forsigtigt ind til stonetown igen, hvor vi loeb op i vores taxa (vi tog ikke lige en dalla den dag), og koerte hjemad.. paa  hjemvejen, kunne vi sidde og se hvordan gaderne i stonetown, loeb med vand- og boernene hoppede rundt i vand til knaende og legede, mens deres foraeldre stod og skuttede sig under paraplyernes lae.. ganske som derhjemme..

Ellers er der ikke saa meget mere herfra.. vi har ogsaa, med miljoekendskab vaeret ude paa et landbrug, hvor vi plantede appelsintraer, duftede til alskens planter, saasom appelsiner, citroner, lime, papaya, mango, avocadoer osv.. vi fik ogsaa duftet til kanel og kardemomme (som aaebenbart er bark fra et trae) og til nellikker – og jeg maa indroemme, at selvom julen er skjult langt, langt borte, bag sol, palmer og varme, begyndte jeg, at glaede mig til den, og dens hygge…  
men det var sjovt, at se og proeve, hvordan og hvorledes, det er, at vaere frugt/ krydderi plantage medarbejder.. og igen hvor gaestfri det afrikanske folk er.. skoent!

Men sa er det ogsaa det.. jeg kunne blive ved med at skrive i en evighed, men min internet tid er ved, at loebe ud..  saa jeg maa hellere begynde, at pakke rygsaekken til paa mandag – i kan tro jeg glaeder mig til at opleve, noget mere af, hvad tanzania har, at byde paa!

haaber i alle har det godt!!

de bedste hilsner herfra!

Slaveri og ”naer doed” oplevelse

hej allesammen!
saa blev det soerme til -igen igen, at skrive en lille update paa livet her paa Zanzibar Adventure School

som vanligt, er alt stadig godt, solen skinner, havet er blaat og alt er godt.. og ja, lidt poesi skal der altid vaere plads til!
naa, men i hvert fald.. jeg har lige spist frokost (bestaaende af blandede groentsager og peber/groentsagsuppe -ikke videre afrikansk, men saadan er det, da vores ”kokke” er af hankoen (dvs. de ikke laver mad derhjemme, og kan derfor ikke finde ud af, at lave traditionel afrikansk mad, i hvertfald ikke saa godt), og nu havde jeg lige lidt plads i kaldeneren til, at faa skrevet om de sidste dages oplevelser..

ADVANCED
som nogle af jer maaske har laest, har jeg jo taget ”open water” dykkercertifikat (dvs.  at jeg maa dykke, alene med en makker til 18 meters dybde), da jeg syntes dykning var ret fedt – kunne jeg godt taenke mig, at opleve mere, og derfor valgte jeg at bygge ovenpaa med et saakaldt ”advanced” kursus (dvs. at jeg nu maa dykke ned til 30 meter, med en makker). Med i ”advanced” kurset, hoerte fem dyk, hvoraf tre af dem forgik paa samme dag (loerdags) ude i en bugt. Da der var lavvande da vi ankom til bugten, skulle vi i fuldt dykkerudstyr (og tro mig – saadan en dykkertank kan ikke sammenlignes med en fjer!) gaa/ svoemme 300 meter ud i bugten, indtil vandet naaede en nogenlunde fornuftig dybde.. herefter lavede vi saa tre dyk, hvor vi bl.a. fik dykket med kompas, svoemmet igennem hulahopringe paa ni meters dybe (for at faa kontrol over vores vejrtraekning), og noget der saa smukt hedder ”fishidentification” – i det sidst naevnte skulle vi to og to, dykke rundt under en restaurent (det er muligt, da restaurenten er bygget paa meget hoeje paele, i vandet), under denne her restaurent, var der vildt meget, at kigge paa som cykelslanger, daek, reb, gamle fiskenet, flasker og selvfoelgelig ogsaa en masse fisk og andre havdyr. Bl.a. var der mane dragefisk (som er saadan nogle spraglede giftige nogle).. ogsaa var der et sted hvor solens straaler broed igennem vandoverfladen, hvor jeg svoemmede hen og kiggede, og to sekunder efter befandt jeg mig, midt i en kaempe flok soelvskinnende sardiner – saa smukt!
I forgaars havde jeg saa mine sidste to dyk = dybde dyk, og nat dyk!
gruppen min, gik 0m eftermiddagen ombord paa, en fin speedbaad, hvorefter vi med lynets hast blev sejlet ud paa den anden side af revet.. det vil sige, at boelgerne nemt er omkring to meter (!) – det er ogsaa herude der er stor mulighed for, at se hvaler, delfiner, havskilpader osv..
anyway.. vi hoppede i vandet, og dykkede langs et kaempe koralrev (hvis vi valgte, at foelge det, ville foerste stop hedde australien), langsomt ned til de 30 meters dybe.. og tro mig naar, jeg skriver, at det var en oplevelse for livet.. til min ene side havde jeg farverige fisk, og smukke koraller – og til min anden side, under – og over mig, havde jeg bare ”the big blue” – som bare var.. ja, stort og blaat! det kan virkelig virkelig ikke beskrives.. foelelsen af bare at flyde vaegtloes rundt, omgivet af blaat hav, fisk og bobler, mens den eneste lyd du kan hoere – er lyden af dig selv der traekker vejret! – ubeskriveligt!!
naa, nu til det spaendende;
Da jeg og en anden, var kommet op i baaden igen, naaede vi lige at faa dykkerudstyret af foer der kom en kaempe boelge og skvulpede ind over speedbaaden, baaden haeldte kraftigt til den ene side, hvorefter den begyndte at ”surfe” afsted paa boelgen, os to piger i baaden, havde kastet os ned i bunden af baaden, mens kaptajnerne kaempede for, at faa baaden paa ret koel. Da de fik det, og vi endelig troede der var ro paa, kom der endnu en kaempe boelge og satte baaden paa siden, og efter den endnu en.. baaden var fyldt med vand, gafler, knive og ketchupflasker var kuret fra den ene side af baaden til den anden – og ingen af de andre dykkkere var, at se paa havets overflade!  heldigvis fik vi oeje paa dem, alle i god behold – vi sejlede hen til dem, halvt grinende -halvt graedene, fik dem samlet op, og sejlede ind over revet igen, for at spise aftensmad og foretage vores natdyk, paa lidt roligere vand.
Det med baaden er nok det mest skraemmende jeg nogensinde har proevet, boelgerne der skvulper ind over baaden, som i forvejen er fyldt med vand, mens den ligger 90 grader paa siden, og de andre dykkere var vaek (saadan noget har jeg kun set paa film!) – jeg maa indroemme, at jeg i et par sekunder troede, at jeg skulle doe!! det var saa vildt!!
naa, men vi klarede den, og fik ogsaa klaret vores natdyk, ganske glimrende og problemfrit, hvor vi saa blaeksprutter, soeslanger, moraener og krebs der, paa aegte ”avatar” vis,  glimtede neongult i vandet, naar man bevaegede sig!
ogsaadan blev jeg saamen ”advanced” dykker..
ps. jeg glemte vist, at skrive at alle var okay, efter dykket, og det eneste vi havde mistet var heldigvis kun en finne!
pps. vi saa delfiner fra baaden i korte glimt

ONDSKAB;
det naeste jeg vil skrive om, er vores saakaldte ”slavetur” igaar..
vi har i selvindsigt og kulturforstaaelse, et emne der hedder ”ondskab” koerende – dette emne omhandler mest af alt emnet ”slaveri”.
Igaar (onsdag den 6. oktober, tror jeg) skulle vi derfor paa tur til Stonetown -og omegn.
vi startede med, at blive koert ud til nogle grotter, hvor det eneste vi maatte ha’ med os, var en pandelampe. vi begyndte saa, at klatre rundt i denne her grotte, som tydeligvis, var hjemsted for drypsten, fugt og alt hvad der hoere til der (dvs. flagermus, skolopendere, tusindben, edderkopper osv.), her klatrede/ kravlede vi saa rundt, indtil vi kom til et ”kammer” hvor vi blev bedt om at stoppe og slukke vores pandelamper.. her fik vi saa fortalt hvordan slavehandlerne, i sin tid gemte op til 200 slaver i denne her ulidelig varme, fugtige grotte, som ikke var mere en hoejst 20 kvadratmeter (skraemmende!!), herefter kravelede vi ud til grottens indgang igen, og blev delt op i to grupper – dem der ville ud, og saa os som ville videre .. da jeg var i sidstnaevnte gruppe, begyndte vi at kravle ind i grottens sorte dyb igen – dog modsatte vej end sidst.. her blev vores vej pludselig spaerret, af en helt spejlblank klippe soe – mine tanker blev straks foert hen imod ”hobitten” og ”ringenes herre” – og det eneste der manglede var Golloms sleske stemme der kaelent skrattede ”my preciousssss” her skulle vi saa kravle fra en sten, under en anden sten,hen til en anden sten – over soen.. det var ret vildt.. herfra stod man inde i endnu en ”grotte” med flagermus baskende om oerende paa en.. herefter kravlede vi videre, til dagslys langsomt kunne skimtes forude – udgangen! – det viste sig saa, at ”udgangen” var et hul, paa under en meter i diameter, som gik lodret op, hvor vi skulle klatre op.. det lykkedes da ogsaa, og da jeg kom ud, havde jeg virkelig saadan en ”naar jeg ku’ klare det her, saa kan jeg klare alt” foelelse
- det var super fedt, men naar man saa taenker paa, at det har vaeret en pinefuld, hverdag under tvang, for saa mange mennesker, saa goer det helt ondt ind i sjaelen.. virkelig.. at saa mange mennesker (der var flere millioner, der doede som offer af slavehandelen her paa Zanzibar) har skullet forholde sig til det, maa ha’ vaeret saa inderligt grusomt!

Ellers, havde vi en udemaerket dag, hvor vi spiste laekker lokalt mad, og blev vist rundt paa det gamle slavemarked i Stonetown – af en glad guide, der insisterede paa at blive kaldt for ”Morgan Freeman” herefter blev vi koert tvaers over Zanzibar – og hjem til vores trygge skole!
Den naeste uge, skal vi saa lave projekt om ”ondskab” ogsaa, gaar der ikke lang tid foer den hemmelige ”Adventure tur” naermer sig – den skal i nok faa hoert mere om!!

Haaber ellers i har det fantastisk, hjemme i Danmark!!
De bedste hilsner sendes i hvert fald herfra!!
- Liva

Nu som dykker

Saa blev det soreme tid igen
Jeg beklager, at jeg har sprunget en uge over, men her har simpelthen vaeret saa travlt!

Som jeg skrev i sidste blog, har jeg vaeret igang med, at tage dykkercertifikat – og jeg kan nu kalde mig selv for scuba- open water dykker!
Det, at dykke er som jeg ogsaa tidligere skrev – helt igennem fantastisk! paa mit sidste dyk (18 meter) var vi nede og kigge paa ”the big rock” som er en kaempe koralfyldt stenagtig ting nede i vandet.. vi var naesten lige dykket ned, da instruktoeren pludselig stak haanden ind under en sten og trak en rimeligt stor blaeksprutte ud, den skiftede farve og forsvandt i en kaempe sky af blaek – meget fascinerende!
derefter dykkede vi over en mark af sograes, og vores instruktor lavede en sjov lyd, pegede og saa vaagnede marken til live og cirka fem- seks stingrays (rokker) ”floj” elegant henover marken – virkelig virkelig flot! herefter dykkede vi bare rundt og kiggede paa lidt fisk!

foruden dykning har vi i de sidste par uger haft dykkerteori - det lyder kedeligt, men var egentlig meget sjovt, da mit holds dykkerinstruktoer kunne en masse rover historier osv.. vi har ogsaa haft en masse fri, hvor tiden mest gaar med, at dase, svomme, tage paa udflugter (stonetown) – og egentlig mest bare hygge!

Ogsa har jeg jo haft fodselsdag hernede!
Jeg havde en super skon dag – med solskin (zanzibar synes jeg har vaeret sod i aar )
Min dag startede med, at jeg blev ”vaekket” klokken 8 om morgenen, af smuk norsk fodselsdagssang  (nordmaend har en meget bedre sang end os danskere, hvor man baade hopper, danser osv - ganske kuslig! )
Da jeg havde fodselsdag samme dag som en, af de andre elever, havde vi valgt, at lave en lille udflugt (9 personer)- saa vi tog til Chwaka (udtales lidt som ”Chewbacca” fra star wars) Bay (som er en rimelig stor bugt, hvor som er lukket af fra revet, saa vandet er helt stille, meget blaat, og fyldt med kaempe sostjerner og koraller og paa breden vokser der mangrove skov - lige til et eventyr), hvor vi blev proppet op paa en lille baad – forst sejlede vi over bugten til Chwaka by, som er en fiskerlandsby, der ikke er saa vandttil turister- her kiggede vi paa fiskemarkedet, og saa 200 aar gamle ruiner af slavehandleres huse osv.. herefter sejlede vi over paa den anden side, hvor vi stod paa land paa de hvideste kyster (hvidere end de kyster jeg har billeder af), og gik hen og kiggede paa mangrove skov (som er en skov, bestaaende af traer der vokser i vand (som taget ud af et eventyr), her hoppede der fisk rundt paa land (!!!) og der var agressive giftige krabber.. – saa har man ogsaa oplevet det!! herefter sejlede vi ud i bugten og snorklede lidt rund – forst med kaempe sostjerner (den storste var nok en gang saa stor som mit hovede) ogsaa havde de alverdens farver! herefter sejlede vi lidt videre til ”blue lagoon” hvor vi hoppede ned i det klareste klare vand – lige paa hovedet ned i de flotteste koraller jeg endnu har set! – fyldt med fisk!! saa smukt! – man var naermest en del af stimerne!

da vi havde plasket rundt der i en halv times tid og blevet solbraendte, kom vi op i baaden og blev sejlet ind til land, hvor vi spiste frokost under en klippeformation! saa smukt! resten af dagen gik i ro og mag her paa skolen, med endnu mere fodseldagssang – og laekker chokolade kage! – en fodseldag jeg aldrig glemmer!!

naa, jeg kunne blive ved i en evighed, men maa desvaerre slutte nu, da der er ved at vaere aftensmad!!

haaber i alle har det fantastisk!

de bedste hilsner fra Liva!

dykning

saa blev det tid igen;)

forst; i har sikkert alle hort om den forfaerdelige baadulykke, der skete her uden for zanzibars sydkyst i sidste uge.. jeg vil sige, at ingen af eleverne her paa skolen er ramt, men staff og naesten alle andre paa oen, kender paa en eller anden maade, nogen som var med paa baaden, saa stemningen her har vaeret lidt trykket..
jeg haaber, at ingen af jer der hjemme kender nogen (man ved jo aldrig)
men i hvert fald, er det meget sorgeligt..

ellers er alt okay her.
vi har i denne uge haft, og skal i hele naeste uge, ha’ dykning. jeg troede i starten ikke jeg kunne, men har nu fundet ud af, at det kan jeg godt og det er jeg SAA glad for (mere om det senere)
naa, men dykningen starter med, at du har lidt udstyr paa, saa kommer man i en lille pool, ogsaa plasker man rundt der og ser elegant ud
det har vi saa gjort to gange, og igaar, var jeg saa i hav for forste gang.. det var VIRKELIG en fed folelse.. vi sejlede 16 personer ud i en dao (lille lokal trae baad), ud til et sted i havet, hvor vandets dybte passede til, at vi lige kunne ligge paa sandbunden og lave lidt ovelser (4 meter). da vi var ude paa det bestemte sted, skulle vi, med vaaddragt, BCD (dykkerudstyr), fodder, maske osv. lave et baglens fald ned i vandet.. det lyder, maaske skraemmende, men var, for at sige det rent ud; skide skaegt!! derefter skulle vi, som for skrevet ned paa bunden og lave lidt ovelser, og derefter, svommede vi en lille tur rundt i vandet – og det er saa her det bliver fedt!!!
for det forste er vandet i det indiske ocean, bare saa utroligt blaat!, ogsaa naar du er under det – ogsaa er det ogsaa meget klart, saa man kunne se alt omkring sig!
da vi ikke var saa langt nede, troede jeg til, at starte med ikke, at der ville vaere noget, at se, og det var der heller ikke til, at starte med.. men saa blev vandet pludselig dybere (8,5 meter) og vupti; der laa der et lille koralrev!!
vi svommede over til det, og fik kigget paa kaempe sopindsvind (naar jeg siger kaempe, er det ikke en overdrivelse – de var virkelig store- er glad for det ikke var saadan et jeg traadte paa), saa var der store soestjerner, og et par fisk hist og her, i lilla og blaa nuancer.. selve korallerne, lignede bare noget fra en rumfilm, og var smukke, paa saadan en bizar, sart maade – virkelig fascinerende! ogsaa var solen samtidig ved at gaa ned, saa dens straaler reflekterede sig i vandet, glimtende og utrolig smukt! – det kan ikke beskrives (od det bedste ved det hele er, at de koraller vi saa igaar, bare er.. ja absolut ingenting, sammenlignet med det vi har i vente – saa fedt)
bare det, at traekke vejret under vand er i det hele taget, virkelig underligt! det eneste man kan hore under vand, er lyden af tusind bobler (som kommer naar du trakker vejret, ogsaa en underlig knitren, der bare er konstant – meget maerkeligt, men ogsaa vildt!
naa.. men nu har jeg et par pause dage fra dykning, ogsaa skal jeg ud igen, engang i naeste uge – jeg glaeder mig allerede, som et lille barn til juleaften

foruden dykning, har jeg haft lidt influenza, men det er fint nu, ogsaa er vi begyndt paa vores projekt, som jo, mest af alt gaar ud paa, at mingle lidt med de lokale, og laere deres kultur og kende! jeg har valgt et projekt, hvor jeg sammen med seks andre, skal lave en biograf, hvor vi viser relavante, underholdende og laererige film (det er i hvert fald planen), ogsaa skal vi ogsaa lave film, med og om de lokale, paa swahili, der skal omhandle nogle relavante emner.. ogsaa skal det hele vises, til de lokale.. hvis de altsaa er med paa ideen.. saa det er lidt spaendende.. de andre projekter er bl.a. at man skal lave en ung til ung gruppe. med unge herfra og unge fra landsbyen, som skal snakke om en masse gode ting, saa er der et miljohold, et fodboldhold, et svommehold og et sprogskole hold.. yderst spaendende, jeg ved desvaerre bare ikke saa meget om det endnu, men det kommer

ogsaa sidst , men ikke mindst. har vi jo fulgt valgkampen hernede med spaending!
og sikke et resultat!!
ROD FRONT!!

ellers er der ikke saa meget herfra..
haaber i alle har det godt og er glade!

de bedste hilsner fra liva

Dar es Salaam

saa blev det den tid paa ugen igen, hvor jeg sender jer en update

Da der jo er blevet udskrevet folketingsvalg hjemme i lille danmark (JUBIII), var vi en masse her paa hojskolen, der meget gerne ville give vores stemme, saa vi forhaabenligt, kan faa en ny regering!

derfor blev det besluttet, at vi skulle tage en weekend til Dar es Salaam (tanzanias hovedstad).
Dette gjorde vi saa i den foregaaende weekend.

Det startede med, at vi blev proppet ind i en dalla dalla, og kort til havnen i Stone Town, hvor vi skulle med en lille faerge til fastlandet og Dar.
Naar jeg nu skriver, at faergen var lille, er det ingen underdrivelse, og i en lille faerge der er godt proppet med mennesker, paa nogle meget store bolger (!), i to en halv time, kan det ikke undgaas, at alle bliver lidt sosyge. og jeg mener virkelig ALLE! heldigvis havde faergen et godt laget af “sick bags”.. naa, men da vi kom til Dar, var vi alle, mildt sagt saa laettede, at jeg tror vi kunne ha’ lagt os ned og kysset jorden!!!

naa, men selve Dar, er ikke noget, at skrive hjem om..
den har ikke rigtig nogle sevaerdigheder eller noget, men det var tilgengaeld, en kaempe oplevelse, at se en afrikansk storby: for ja, det er anderledes en fx. kobenhavn..
for eksempel, maa man helst ikke gaa i byen, isaer ikke efter morkets frembrud, da man ikke rigtig ved hvad der kan ske (paa et af de foregaaende hold, fra hojskolen, var der et par stykker der blev kidnappet, i en pirat taxa), men altsaa.. hvis man taenker sig om og bruger lidt fornuft er byen jo ikke mere farlig, end ja.. saa mange andre byer..
Dar er ogsaa en meget stovet by, og der er tiggere over det hele (tydeligt, at de ikke har et sikkerhedsnet eller et velfaerds samfund, for de mindre heldige og socialt udsatte)… men ud over det, var den helt fin, med store markeder over det hele, hvor jeg med lethed kunne ha’ kobt mig fattig i kjoler, tasker, smokker og tinga tinga (afrikansk malestil).

det negative ved Dar var, at naesten alle der tog afsted, fik madforgiftning, hvilket var super aergerligt! jeg slap heldigvis, i denne omgang..

naa, men i Dar, brugte vi lordagen paa, at komme os over sosyge, og saa saa vi fodbold, paa tanzanias storste stadium. vi saa en landskamp mellem tanzania – algeriget, hvilket var en kaempe oplevelse, selv for mig, som ellers ikke har den storste interesse for fodbold.
men ja, der var vuvuzele, saelgere osv. over det hele, den storste forskel for at se fodbold i dk, var nok, at i stedet for ol og samvaerdsvold, stod den paa juice og jaa.. bare samvaerd.. super hyggeligt..
bagefter kampen modte stodte vi da ogsaa lige ind i tanzanias landstraener som jo af dansk.. meget hyggeligt..
ps. kampen endte 1-1

naa, men saa blev det sondag, hvor vi bare shoppede og oplevede, og folk kom sig over deres madforgiftning.. og mandag fik vi saa stemt paa den danske ambassade.. det var meget sjovt..

men jeg kan desvaerre ikke skrive mere, da der er ko til computeren, og min tid er udlobet..

saa maet paa oplevelse siger jeg paa gensyn!

ha det bra!
vi skriver

Soepindsvin og Stone Town

saa er det tid til en lille update!

her er sket saa meget siden sidst!
resten af hojskolen er kommet herned, og skolen er begyndt.

GENERALT:
jeg bor paa vaerelse med to sode piger fra norge, og en dansker – de er alle tre super sode, og jeg er ved, at blive ret saa brav til norsk (alle hernede snakker en god blandning, af dansk, norsk, swahili og engelsk, hvilket er ganske skaegt, da man bruger nogle forskellige betegnelser). ellers er vejret top fjong, selvom det dog har vaeret lidt koligt dvs. 25 grader de sidste par dage)

MODE MED ET SOPINDSVIND:
naa, paa min lobetur i lordags, formaaede jeg, at traede paa et sopindsvind (!), saa jeg havde pigge hele tyve forskellige steder i min venstre fod, heldigvis er sopindsvin ikke giftige, bare saadan lidt beskidte, saa derfor skulle de ud, hurtigst muligt, for, at forhindre betaendelse.. det skete saa ved hjalp af saften fra en frisk papaya, et kanyle og en medstuderene med meget taalmodighed og som ikke havde noget mod, at sidde med mine fodder (som er blevet meget tykhudede efter et par uger uden sko) – processen tog tre timer, og var meget smertefuld! – min fod er okay nu, og jeg tror, at jeg slipper for betaendelse (jaaaa). og jeg har nu laert at kigge mig for

LOST IN STONE TOWN:
til noget helt andet.. som intro, var vi i sondags paa udflugt til zanzibars storste by: Stone Town.
Vi korte klokken ti fra skolen, i en dalla dalla, og var saa inde i Stone Town, cirka en time senere. Vi var paa forhaand blevet delt i mindre grupper, og i disse grupper, blev vi saa sat af et eller andet random sted i Stone Town, uden kort eller noget. Min gruppe blev saa sat af paa “fishmarket” det vil sige, vi blev sat af i et virvar, af mennesker, fisk, og ikke mindst en kampe maengde af kod! der var blaeksprutter der bare laa paa gaden, dejligt friske, og saa hang der kod ALLE steder – lugten var…. meget skon, for saadan en som jeg.. i ved nok, jeg spiser jo kun kaninfode . Naa. men foruden alt kodet, er stone town virkelig en by, hvor alle ens sanser bliver brugt, smalle gader, gamle huse, hav, stov, et virvar af mennesker, mad alle steder, toj, farver, smokker, kulture osv.. FANTASTISK!
vi havde faaet udleveret, et ark med opgave vi skulle lose, og en af dem var, at finde et sted at spise frokost for under 10000 shillings (ca. 30 kr), og daa det lige har vaeret ramadan hernede, var opgaven ikke saa let, saa min gruppe og jeg, endte med at spise frokost i en katolsk kirke (meget underligt). Til aften spiste vi paa “fishmarket” og det var virkelig lakkert, men ogsaa en oplevelse, at skulle prutte om prisen, og ja.. bare finde noget vegetar mad vi var hjemme igen, her paa skolen, ved en 21 tiden, og gik naesten alle, fluks, paa hovedet i seng

Ellers er der ikke noget af betydning, som sagt er alt stadig helt igennem fantastisk!
jeg har provet at faste, da 99 procent af befolkningen hernede jo af muslimer .. saa det skulle proves, bare saadan for at saette sig ind i kulturen osv. Ramadanen sluttede saa igaar. og jeg holdte kun en dag (jeg er alligevel lidt for glad for mad)

ellers gaar hverdagen bare.. jeg har indtil videre haft fagende: “selvindsigt” og “miljokundksab” – begge ting er super spaendende.. imorgen skal jeg ha’ kulturforstaaelse, hvilket jeg ogsaa glader mig meget til!

naa.. men jeg maa, smutte, da jeg skal til, at fejre ramadanens afslutning

haaber i har det fjong!!

HAKUNA MATATA og POLE POLE herfra!!

vi ses <3